Night Terror

Jeg har en dreng på knap 9 år med night terror. Han har i de sidste halvandet år haft anfald ca. en gang om måneden. Ikke så slemt, når man ved hvad det er.

Men her den sidste måneds tid, har han haft 3 nætter UDEN anfald. Virkelig opslidende. De af Jer, der har prøvet det, ved hvad jeg snakker om.

Lægen ved ikke noget om "lidelsen", men kan kun berolige os med at "det vokser han fra".

Jeg Googlede night terror for et stykke tid siden, og læste om en engelsk kvinde, der var nogenlunde lige så desperat som jeg selv. Hun havde forsøgt alt, undtagen medicin (som jeg ALDRIG vil proppe mit barn med).

Denne kvinde havde hørt/læst om søvnfaser i forbindelse med hypnose - og så en sammenhæng - da det er den samme bevidsthedsfase man er i under hypnose, som under night terror-anfaldene.

Nu har jeg prøvet det selv - og det virker rimelig godt. Hvor anfaldene normalt ville tage ca. 15-20 minutter, tager de nu ca. 2 min.

Her er fremgangsmåden:

Jeg siger med min roligste stemme:
"(Barnets navn), kan du høre mig?" (han svarer "ja"). "Nu tæller jeg til 3... Når jeg siger 1, bliver du træt... Når jeg siger 2, lægger du dig ned... og når jeg siger 3 falder du i søvn igen... Eeeeeet - du bliver træt... Tooooo, du lægger dig ned... Treeeee, du falder i søvn igen.

Samtidig aer jeg ham blidt midt på ryggen. Seancen skal muligvis gentages et par gange - men det virker! (for os)...

Jeg håber, nogle af Jer vil forsøge og melde tilbage, med Jeres erfaringer.

Mange hilsner

Jørgen

67 kommentarer:

  1. Wow! Håber det vil virke. Sidder her om natten og googler alt om søvnproblemer, natteangst, hysteri, trance, mareridt osv. osv. Min søn er kun 20 mdr og problemet er ikke slemt målt i dage pr. mdr, men det er jo frustrerende at se på, når man ikke kan gøre noget. Skulle problemet fortsætte, så har du givet en metode, som jeg vil benytte, som plan A.

    SvarSlet
  2. Det skal prøves. Min dreng er år. Han har haft perioder med skrigeri, som kommer ca 20 minutter til en time efter, at han er faldet i søvn. Vi har prøvet ALT. Altså undtagen det her råd. Det skal helt sikkert afprøves.

    SvarSlet
  3. Hej !!!
    Sidder også her og prøver at finde ud af hvad der sker med min datter.Hun er 8 år og de her episoder har stået på i flere år,hun skriger/græder og sveder kan slet ikke komme i kontakt med hende,hun ved ikke hvem jeg er.hun går rundt i huset konfus og kigger lige igennem os,hun har lige haft en episode her til aften,hørte lyde fra hendes værelse hun kastede rundt med ting og gjorde sig klar til at (gå på wc) i hendes legetøjs kasse ??? ikke sket før .derfor sidder jeg her,føler mig hjælpeløs og frusteret kan slet ikke komme i kontakt med hende når det står på.Jeg vil helt sikkert prøve dit råd .... suk ...

    Fra en trist mor

    SvarSlet
  4. Hej..
    Vi har en søn på 8 år som startede med det for halv anden år siden i forbindelse med et migræne anfald hvor vi måtte ringe 112 fordi han var i kramper, da vi så var indlagt vågner han forvildet op og kan ikke trøstes og føler overhoved ikke det er mit barn han kigger lige igennem mig, ringer på klokken og sygeplejsken kigger på mig som jeg er fuldstændig tosset og siger han er da vågen :-( Natten efter sker det igen og vi er kommet hjem nu ringer vi derud og forklare der er noget galt og får bare afvide at de ikke kan forstå hvad vi mener, vi blev tilknyttet hovedpine centeret i glostrup i forbindelse med hans migræne forklaret dem det nu skete det næsten hver nat ca en time efter han faldt i søvn de gjorde os opmærksomme på night terror men kunne kun sige man ikke rigtig vidste noget om det er herhjemme, og vi vidste ikke hvad vi skulle gøre og følte ingen ville lytte:-(
    Så faldt han og fik hjenerystelse for et år siden hvor det her forgik næsten hver nat og væk var det fra den dag sammen med hans migræne, men desværrre er det igen kommet tilbage og blev så "glad" da jeg så denne side hvor jeg pludselig kunne læse meget mere om det....
    Men jeg kunne godt tænke mig at hører om nogle af jer som oplever dette om jeres børn også lider af hovedpine og næseblod, for de 3 ting hænger ligesom sammen herhjemme, night terroren er der mest men alligevel føler jeg det hænger sammen på en eller anden måde.. ??????
    De magteløse forælde som helt sikkert også vil prøve den metode næste gang.

    SvarSlet
  5. Tak for tippet om hypnose - det skal klart prøves.

    Det ville være dejligt, hvis der virkelig var noget man kunne gøre for sit barn under anfaldene.

    SvarSlet
  6. Min datter lider af det samme. Jeg har hende hver 14 dag, hun bor hos mor, symptomerne er alle de samme som beskrevet. Første gang gik jeg i panik, nu tager jeg hende stille med ud på et lunt badeværelses gulv på en dyne, (de andre 4 børn skal jo også sove :-). Der sidder jeg og taler stille med hende til de værste "skrig" er overstået, jeg prøver og få hende til og sige far, og alle navnene på hendes søskende og pap søskende, til sidst er der respons og så kan vi stille putte igen. Det er hårdt når det står på, men tålmodighed og stille tale virker for os.

    SvarSlet
  7. Jeg har en dreng på 3 år og 9 mdr. som har haft det i siden han var 1 1/2 år, det er desværre næsten hver nat. for 14 dage siden blev det så voldsom, hvor han prøvede at kravle op af væggen og kaste sig ud over sengen. Så var vi nød til at gøre noget. vi fik anbefalt hypnose af vores læge, desværre er han for urolig og ukoncentret til at blive hyponoseret nu. men rådet var stille musik (gerne klassisk) hele natten, en halv til en hel banan en halv time før sengetid( banan indholder naturlige beta-blokker som giver ro) ingen leg en time før sengetid. Det har nu været første nat efter disse råd og han har sovet uden skrig og gråd. han vågnet en enkelt gang hvor jeg lagde hånden på hans brystkasse, jeg sagde intet og 2 min efter sov han igen.
    Håber nu det vil forsætte.
    Lillian

    SvarSlet
  8. Godt og beroligende af finde denne side om emnet! Tak for det og for jeres indlæg - det hjælper mig.
    Min søn er 5 år, har lige fået en lillebror og er pludselig begyndt at vågne i den tilstand som i andre beskriver. Skræmt fra vid og sans, med åbne øjne, og ikke til at komme i kontakt med, mens han fabler om zombier, uhyggelige planeter og siger at "han har det så dårligt" Her til aften tændte jeg lyset, snakkede beroligende til ham og nussede ham og så gik det heldigvis hurtigt over.
    Det er virklig uhyggeligt at opleve og rædselsfuldt at man ikke kan vække ham og få ham ud af den tilstand. Jeg ber til gud om at det må gå væk og prøver jeg en del af jeres tips med ingen vild leg iden sengetid osv. Min søn har en absolut livlig fantasi og er vild med orker og zombier og uhyggelige ting og jeg tænker selvfølgelig på om den slags kan ha "stimuleret" eller fremkaldt det her. Om ik´ andet må man sige at der er klokkeklare forandringer i hans liv og sovevaner da han lige har fået en lillebror, og det passer (heldigvis) godt med de mulige årsager som beskrives her på siden.
    Venlig Hilsen Mikkel

    SvarSlet
  9. Rart at støde på andre med samme problem som os! Vores søn er lige blevet 6 år og har det seneste års tid lidt af dette fænomen.... Det sker dog max en gang om måneden, og oftest er det ved forstyrrelse af hans søvn, at det begynder og ALTID i starten af hans søvn periode.... Jeg har ikke prøvet søvn hypnose, men nikker genkendende til måden at berolige ham på.. Vil dog næste gang, prøve at gøre som foreslået.. Venlig hilsen Lotte

    SvarSlet
  10. vi anede ikke hvad night terror var, men min søn på 7 år har haft lignende anfald med mellemrum. jeg husker ikke helt hvornår det opstod første gang, men ca da han var 4 år. måske hænger det også sammen med han fik en lillesøster.
    nogengange er det i forbindelse med høj feber og er det meget voldsomt. Han løber rundt i huset, skriger og kikker vildt ud i luften uden af se nogen, og det er ikke muligt at komme i kontakt -enormt skræmmende og det varer lang tid. nu når han er en stor dreng kan jeg jo knap holde ham, men så hjælper det at afkøle ham, hvorefter han falder til ro og i sover roligt igen.
    andre gange opstår det fx når han har drukket meget vand til aftensmad. så går han typisk søvne og vælter ud i køkkenet eller et andet fjollet sted for at tisse, når jeg prøver at guide ham ud på wc starter skrigende og gråden og han laver vilde bevægelser og underlige blikke. Han er utroligt skræmt og det bliver altid kun værre af at jeg forsøger at trøste og vække ham. Det hjælper når jeg lægger ham i sengen, taler roligt eller er stille, slukker lys og lægger evt en hånd på panden(hvis det ikke forværrer det)så efter et par minutter er der rolig søvn igen.

    det er altså sådan det foregår hos os for det meste, og jeg tror det kan værre mad/drikke før sengetid eller følelsesmæssig stress der forstyrrer søvnen nok til at fremkalde night terror hos min søn.
    jeg er glad for at finde siden her og læse at det ikke kun er hos os at vores barn bliver et vildt dyr i de tidlige aftentimer. -og få et par råd.
    hilsen signe

    SvarSlet
  11. Jeg har en dreng på snart 11 år, Han har haft disse anfald i et par år nu. De bliver som regl udløst hvis han har feber. Andre gange kan vi ikke forklarer hvad der udløser dem.

    Kort tid efter han er faldet i søvn, står han op og går rundt i huset. Pludselig skriger og græder han helt vildt og er ekstremt bange. Peger og kikker på noget der ikke er der. Er meget svær at komme i kontakt med. Vi må ikke røre ved ham, det gør det værre. Han siger han ser os som meget små. Jeg er selv nogle gange blevet så bange for ham. Bange for at der var noget galt, noget der gjorde ondt. En gang råbte meget højt, "du gør mig bange". Det gav en reaktion fra ham. Han stoppede med at skrige og kikkede på mig.

    Det er først nu jeg er blevet opmærksom på denne sidde og at der er noget der hedder Night Terror. Og hvor er jeg glad for dette.
    At få sat ord på disse anfald, og ikke være alene med det.

    Vi har været ude for han fik et anfald da han blev passet. Til stor skræk, da de var ved at ringe 112, De troede han ikke kunne få vejret. Vi fik en dårlig samvittighed over ikke at have fortalt dette. Da de var blevet enorm forskrækket over dette anfald.

    Vi havde så besluttet at fortælle venner/bekendte
    når han skulle sove hos en kammerat, at han lider af mareridt hvis det nu skulle ske. Det var den eneste forklaring vi havde på daværende tidspunkt. Det måtte være mareridt han engang imellem havde.

    Jeg vil idag fortælle familie og venner, om Night terror. Håber så på han snart vokser sig fra det. Ja hvis det er det de gør?

    SvarSlet
  12. Her er vores historie. Vores søn er 21 mdr. Natteroderiet har stået på i over 1 ½ måned nu. Aftenputningen foregår ved at vi sidder med ham i en gyngestol indtil han er faldet i søvn og så lægger vi ham i hans seng. (han kan ikke falde i søvn i egen seng efter natterodriet startede).
    Så kan der gå alt lige fra 1 time til 3 timer før han skriger første gang. Vi tog ham ind i vores seng fordi vi mente det havde noget med tryghed at gøre. Der sov han så videre i et par timer men så kom der flere skrigeture og han er ikke rigtig vågen. Jeg kan ikke få lov til at holde om ham og trøste. Han skubber os simpelthen væk. Han slår og sparker ud efter os når han er i den her "trance".

    Vi er på herrens mark og trænger til at få råd og afklaring. Lissom alle i andre herinde.. HVAD ER DET DOG DER SKER MED VORES BØRN???
    Jeg vil prøve det med banan og % leg. Musik har vi prøvet uden held og ellers må vi se om det første forslag kan hjælpe os.
    Vi er alle udmattede..
    Mvh. en frustreret og træt mor

    SvarSlet
  13. Her er min historie!

    Vi har en dreng på 11 år, som tydeligvis har de samme reaktionsmønstre (taler i vildelse, ser lige igennem os, blander virkelighed og fantasi, kan ikke vækkes), som mange af jer beskriver på denne side. Når han har feber, er træt eller haft mange oplevelser, så er der risiko for at han reagere i sin tidlige søvn. Det kan være mere eller mindre voldsomt, og tager fra 1 min. til 15 min. før han er rolig igen. Til daglig er bare en helt almindelig dreng - der dog også snakker en hel del i søvne ;-)

    Som jeg(hans far)for øvrigt også gjorde, og som i dag er blevet 43 år, og syntes jeg selv, er helt velfungerende med kone og to børn. Jeg kan fortælle historie herfra og til evigheden, omkring mine skøre søvnepisoder, som jeg selv mindes fra jeg var en 13-14 år og helt op til sidst i 30'erne. I dag taler jeg stadig gerne i søvne, og tager da også en lille tur ud i huset, hvis hverdagens stress hober sig op.

    Jeg kan huske, at jeg forsøgte at snakke med lægen, og læste om søvn og søvngængeri mm, men konklusionen og beskeden var hver gang, at det måtte jeg leve med, samt at i langt de fleste tilfælde aftog/forsvandt det med tiden - som så kunne være en korte eller længere periode!

    Som barn var det ikke et stort problem for mig (men måske mere for mine forældre), men jeg kan huske, at jeg var flov over mine natteturer og de mange episoder, især da jeg blev ældre og fik interesse for pigerne. Det at skulle sove ude blev pludselig et problem, hvis jeg ikke fik det italesat fra starten. Hvis jeg skal komme med et råd, så er det derfor løbende at få snakket med børnene og de unge, samt omgivelserne omkring det(som en anden også foreslå på denne side) - ud fra den alder de nu har.

    Men ja, det er hårdt for os forældre at se på. Altså det ikke at kunne gøre noget for vores poder, når de jo helt tydeligt bearbejder en masse indtryk på en så hård en måde i deres søvn.

    Nu kan jeg så krydse fingre, og håbe, at vores søn kommer igennem natten.Han har haft influenza, og derfor netop været rundt med vildt blik i øjnene og "Spil mig jer er helt fri" og "Jeg skal ikke skiftes ud", men heldigvis er jeg fortrøsningsfuld, han skal nok klare sig - både på fodboldholdet og i livet.

    En aftenhilsen fra en tidligere meget aktiv søvngænger

    SvarSlet
  14. Min søn lider også af det. Han er 21 mdr. Han har lidt af det siden han var et halvt år. Vi har de seneste 6 mdr givet ham fiskeolie hver dag. Det har faktisk så godt som fået anfaldene til at forsvinde. De første par uger reducerede det anfaldende fra op til 5-6 anfald pr nat til et enkelt en halv times tid efter han faldt i søvn, der kunne afhjælpes med trøstende ord og en sut. Derefter er anfaldene meget meget sjældne. Måske en gang om måneden og så falder det sammen med at han har haft en meget hektisk periode. Kan virkelig kun anbefale alle at prøve fiskeolie. Vi bruger mærket "eyeQ" det fås i chews til børn. Giv det 1-2 uger og se om ikke det ændrer antallet og styrken af anfaldene.

    mvh En mor der er lykkelig over at have fundet en "sund" behandling af fænomenet :o)

    SvarSlet
  15. Rigtig dejligt at læse denne side - og vide, at man ikke er alene i verden med dette problem.
    Vores dreng havde mange "anfald" da han var ½ - 5 år. Siden har han stort set ingen haft. Vi anende ikke hvad det var - bortset at mine forældre kunne fortælle at jeg havde det på samme måde i den alder.
    Han hylede og skreg, sparkede og slog omkring sig. Øjnene flakkede rundt og han var tydeligvis ikke vågen. Vi fandt ud af, at små "chokpåvirkninger" kunne gøre at han vågnede - fx. at stille ham på kolde fliser eller at han fra at blive løftet og trøstet af mor pludselig kom over til far eller omvendt. Efter han vågnede var han helt normal og anede ikke hvad der var sket.
    Han er nu 9 år og det er 2 år siden han sidst har haft et anfald.
    Dejligt at det er fortid.:-)

    SvarSlet
  16. Hvor er det rart efter næsten et år at få sat navn på hvad man oplever sit barn gøre om natten.. Vores dreng er 22 mdr, og det har stået på et lille år som skrevet før. Det kan også være flere gange om natten, dog er vi "heldige" at han bliver i sengen..

    Men følelsen af at man ikke kan trøste sit barn er den værste for mig. Hans voldsomste anfald var da han begyndte at slå sit hovedet ind i mig, der blev jeg virkelig skræmt, for da jeg prøvede at røre ved ham, slog han mig hårdt i hovedet så jeg næsten gik ud. To minutter senere sov han igen.

    Jeg har snakket med en læge, som også anbefaler at man prøver en kugledyne.. Men i dag vil starte med de gode råd som er herinde.

    Mange tak for et sted hvor andre forstår hvad man går igennem.

    SvarSlet
  17. Hvor er jeg glad for at have fundet denne side, det er trøstende at finde andre i samme situation.
    Jeg har en lille pige på snart 3 år som har lidt af disse symptomer siden hun var knap et år gammel. På et tidspunkt var hendes anfald så hyppige og kraftige (varede over 2 timer og op til flere gange på en nat)at jeg simpelthen måtte sygemeldes fra mit job da jeg slet ikke kunne hænge sammen i hverdagen pga søvnmangel. Jeg havde ingen anelse om hvad hun fejlede. Vi blev henvist til børneafdelingen på Hvidovre der straks kunne fortælle mig at hun led af night terror, desværre var der ingen kur imod det, men lægen fortalte mig at faste natte rutiner såsom at lægge i seng samme tid hver aften og lave samme putteteknik ville hjælpe. Desuden var det vigtigt at jeg sad ved hende,lagde hånden på hendes ryg eller mave og endelig ikke prøvede at vække hende når hun havde anfald. Det hjalp faktisk i en periode med meget faste rutiner, men nu synes jeg hendes anfald er begyndt at komme igen. Tilmed når hun sover middags lur i vuggestuen.. Kan det virkelig passe at der ingen kur er imod dette fænomen? Jeg er ved at være slidt op både fysisk og psykisk over disse nætter der står på stort set hver nat efterhånden..

    SvarSlet
  18. Hvor er jeg glad for at finde denne side, ikke fordi jeg finder løsningen på vores natlige "kampe" herinde, men fordi jeg trods alt kan læse, at der er andre som oplever dette.

    Vi har en søn på 17 mdr. som vågner og skriger og kaster sig rundt, han slår og kradser både os og sig selv - dette har stået på en lille ½ års tid nu - værst er det når han har feber og perioden derefter.

    Jeg/vi synes at det er så skræmmende og ikke mindst synd for ham, at han lader til ikke at ku' kende os, når det står på - han virker skræmt og er fuldstændig ustyrlig... Vi prøver at berolige ham med rolig tale og berøring - desværre har det meget lidt effekt... Vi er nu begyndt så snart han har der bare lidt bedre at prøve at få lidt kiks eller saltstænger i ham, det er som om at når han begynder at spise, så "vågner" han op og bliver sig selv igen...

    Jeg mindes det selv som barn og husker fortællinger hvor mine forældre fortæller, at naboen ku' sige dagen efter en nat "hold da op hvor har hun haft en hård nat" fordi jeg skreg så højt... eller at mine forældre ku' følge mig på toilettet og bedst som de troede, at nu var jeg kommet "til mig selv" så ku' jeg pludselig begynde at skrige igen.... Jeg gætter på at det er det samme min søn har...

    SvarSlet
  19. Hørte om Night Terror ved et tilfælde. Var på besøg ved noget familie. Da vi skal kører derfra spørger de om børnene sover til næste morgen, hvor til jeg svarer, at det gør de, hvis ikke den store får et af sine skrigeanfald i bilen. Da jeg forklarede, hvad jeg mente med det, sagde hun: "Det lyder som Night Terror!"

    Så måtte jeg jo google det og fandt denne side. Det er rart at få lidt en forklaring på det.

    Vores historie er, at vi har en dreng på snart 5 år, som de sidste nok 2½-3 år, begynder at skrige og sparke, hvis han sover i bilen og turen tager mere end en time, efter at han er faldet i søvn. Han er umulig at komme i kontakt med, han kan ikke vækkes, vi må bare vente på at det går over. Det er forskelligt hvor lang tid det varer, det kan være et enkelt skrig eller flere, det kan tage fra et minut til femten. Vi har prøvet at få ham ud af bilen, men det hjælper ikke, han skriger og sparker bare videre. Det er blevet mere frustrerende for os nu, hvor han har fået en lillebror (for syv måneder siden), som han vækker med sit skrigende, og som vi så skal trøste, fordi han bliver bange.

    Vores store dreng er født fem uger for tidligt og har altid haft brug for meget søvn til at bearbejde de indtryk han får i løbet af dagen. Vi har haft en ide om, at anfaldene kommer, når han ikke har haft nok ro til at få bearbejdet det han oplever.

    Han kan en sjælden gang imellem godt få dem, når han er faldet i søvn i sin seng, men ellers er det kun i bilen og når han er faldet i søvn i bilen og bliver løftet ind i seng.

    Vi håber at han vil vokse fra det, men er meget i tvivl, fordi han er en meget følsom og let påvirkelig dreng :-(

    SvarSlet
  20. Kære fortvivlede forældre til et night terror barn,
    jeg har selv en søn på 9 år, som har lidt af night terror siden medio marts. Det startede en aften, hvor han havde feber, pludselig sad han med åbne øjne, udspilede pupiler, bankende hjerte, gennemblødt af sved og skreg og hallucinerede. Han så ting i stuen, som ikke var der. Det var meget uhyggeligt og både min mand og jeg blev temmelig forskrækkede. Efter en uge kom endnu et anfald og så fik han anfald hver aften i en uge. Igen et ophold på et par dage og så mange anfald i træk. Vi var fortvivlede. Med night terror fulgte også pludselig mørkeræd og angsten for at være alene hjemme. Det havde han aldrig haft før. Jeg søgte på nettet og fandt en anbefaling, der gik på, at vi skulle vække ham efter 25 minutter og holde ham helt vågen i 10 minutter, det gjorde vi ved at spille sorteper, på den måde kunne vi forhindre at anfaldene kom. Det lykkedes, men selvom han ikke fik et reelt anfald svedte han alligevel så meget hver aften efter 10 minutters søvn, at vi skulle skifte både hans sengetøj og hans nattøj, som var gennemblødt af sved. Derudover betød det også at enten min mand eller jeg brugte hveranden aften på skift til at putte med ham, både før vækningen og efter vækningen fordi han var bange for at være i sin seng og på sit værelse alene. Det har været en enorm belastning både for vores søn, men også for vores eget liv. Jeg har læst og søgt meget på nettet og fandt i min søgning bl.a. en reference til en hypnotisør ved navn Brian Lagoni Snitgård fra Ålborg. Jeg har aldrig været ved en hypnotisør før, men jeg læste om et forældrepar, som havde besøgt ham med deres barn med night terror og det havde hjulpet, så jeg tænkte, der kan ikke ske noget ved at prøve. Vi besøgte derfor Brian forrige fredag altså er det nu 9 dage siden. Og ved i hvad, William har ikke haft et anfald siden og han har ikke engang haft snerten af en svedetur, som han ellers havde hver eneste aften. William er blevet helt sig selv igen, han trives og er tryg. Det er fuldstændig fantastisk. Og min mand og jeg har fået vores privatliv igen, hvilket bestemt også er rart. Så jeg kan kun meget varmt anbefale til alle jer forældre med børn med night terror, at besøg Brian Lagoni - hans telefonnummer er 25882558 og han arbejder i Ålborg. Han har også en hjemmeside. Udover at han er dygtig, har han et super godt tarv på børn og er meget venlig og imødekommende. Håber det kan hjælpe Jer, jeg ved hvor fortvivlede i er.

    SvarSlet
  21. hvor ville jeg ønske jeg havde fået noget at vide om denne lidelse for længe siden. Min dreng på snart 5 år, havde det HVER aften/nat til han var omkring 4 år! Det kommer en sjælden gang imellem igen, men meget sjældent. jeg vil da prøve din metode næste gang...

    SvarSlet
  22. Rart med denne side. Vores søn har haft disse anfald siden han var 5, nu er han snart 9. Han har også været feberkrampebarn og for os ser det meget ud til at hænge sammen med feber og varme. Er der andre der har set denne sammenhæng?

    SvarSlet
  23. Har med tårer i øjnene, endelig fundet svaret på hvad det er der sker med min søn. Og ikke mindst funet ud af at han ikke er den eneste der har det sådan. For som mange af jer skriver, så er det super fustrerende når man nævner det for andre, både læger og omgangskreds, er det, som om man er mærkelig og hysterisk.
    Jeg har en søn på snart 11 år, han har siden han var lille haft mange episoder. Da han var mindre var kunne han vågne, sætte sig op og "snakke" som klovnen fra skrækfilm, og det var super uhyggeligt, senere er det blevet som flere af jer beskriver, som om han deltager i en uhyggelig film, og ikke kan genkende os.
    I nat var det der igen, han "vågnede" var badet i sved, var meget bange og vi måtte gå rundt i huset, og liste fordi vi skulle passe på manden! Jeg skulle hente hans far, for han var den eneste der kunne forsvare han overfor manden! Men til sidst fik jeg han gelejdet i seng, og lovede at beskytte ham resten af natten! efter en times tid, "vågner" han igen, og denne gang skal græder han, og er virkelig bange, får beroliget ham, og han falder isøvn igen. Han "vågner" to gange mere, men der siger jeg til ham, at han skal lægge sig ned, stryger ham på ryggen, og han falder hurtigt i søvn igen. Fælles for alle anfald, er at han er badet i sved og det ender med at han ryster af kulde. Han har altid fået disse "anfald" i forbindlse med, at han har været syg, oftes i forbindelse med feber. I nat havde han dog ikke feber, men har været syg i en uge, hvor han ikke hr fået ordentlig søvn pga. voldsom hoste, så tror det er det der har fremprovokeret det.
    Vil helt klart prøve det med hypnose næste gang det sker :-)
    Tusind tak for at denne side eksistrer, der er faldet en MEGA stor sten fra mit hjerte, og jeg vil ikke blive ligeså bange som jeg plejer næste gang. TAK TAK TAK
    Dorthe, Hvidovre

    SvarSlet
  24. Min datter var omkring 1 1/2 år, da hun begyndte at få disse anfald. For tre måneder siden tog det til, og hun fik anfald ca. hveranden nat. Efter en måned hvor vi var ved at blive vanvittigt, begyndte vi at give hende fiskeolie (Eye Q - tre tabletter dagligt),for jeg fandt ud af, at nogle mener at anfaldene skyldes, at nervesystemet sender impulserne forkerte steder hen. Nervesystemet/hjernen består af en stor andel essentielle fedtsyrer, så det kunne vel ikke skade at prøve?

    Efter tre dage stoppede anfaldene. Det er så fantastisk:-)
    Synes absolut det er værd at prøve.

    M.

    SvarSlet
  25. jeg har en dreng på nu 5½ år og han har haft anfald siden inden han blev 4... det er meget svingende hvor tit de kommer og hvor kraftige de er... men min læge troede færst det var epilepsi så har været til utallige scanninger og eeg men de fandt intet.. men må sige at det hat været hårdt for det gør sku ondt at man ikke kan trøste eit barn... min søn vågner og slår sig selv i hovedet og virker til at have noget på fingerene som han ikke kan få af... det kan vsre helt op til 2 timer hvor han bare ikke vil vågne... på det seneste har det udviklet sig til at han går i søvne og er MEGET ked af det.... kan slet ikke trøstes og bliver ved med at sige at han skal finde sin mor... har lige så sent som i dag snakket med min læge som mener at det kan være psykisk også for det startede efter at jeg blev skilt... men dejligt at læse at der er andre der har det som jeg :-)

    SvarSlet
  26. Jeg har en søn på 9 nu, som har lidt af Night Terror siden han var ca 3.

    Diagnosen blev stillet af vores daværende egen læge, som tilfældigvis havde et barnebarn med samme lidelse.
    Han beroligede os med at dette ville aftage med alderen.
    Vi gik derefter hjem og tænkte "Ok det er kun en periode og at det nok snart var ovre".

    Men vi tog fejl...

    Der var gået omkring 3 mdr. med stort set anfald hver eneste nat. Anfaldende blev kun værre og værre.
    Han svedte vanvittigt meget, men havde iskolde hænder. Han havde nogle vilde og meget angste øjne. Han så og beskrev de mærkeligste ting. Bandede og svovlede og havde generelt et ordforråd, som ville have gjort enhver havnearbejder forlegen.
    Det endte med at jeg optog nogle film, hvor det var værst og viste dem til en børnepsykolog som igen kunne fortælle os, at han ville vokse fra det. Vi kunne igen gå hjem i uvished over, hvorlænge dette ville stå på.

    Jeg husker ikke nøjagtig hvorlænge det var rigtig slemt, men kan huske at det var aftaget, da hans mor og jeg blev skilt. Han havde de sidste par år haft meget færre og mildere anfald og der gik længere og længere mellem dem.
    Men da vi blev skilt blussede det lidt op igen.
    Det er nu 1½ år siden, og der komme stadigt nogle små anfald, primært når han er hos mig iflg. hans mor. (Han er hos mig fredag til tirsdag, hver anden uge.)

    Når han vågner dagen efter kan han intet huske, måske kun at han pludselig stod i stuen, køkkenet eller hvor han nu kom til sig selv.

    Idag er det meget små anfald han får og der er heldigvis længere og længere mellem dem.
    Han vågner stadigt, næsten hver nat. Ca. én time efter han er gået i seng, nogle gange går han bare forbi os og på toilettet og tilbage i seng. Andre gange kommer han ind og står bare og ser meget forvirret ud, man kan stadig ikke komme i kontakt med ham, og jeg skal for guds skyld ikke snakke til ham eller røre ham, så starter det op. Men lader jeg ham være, går han i seng igen efter lidt tid.

    Det var mit input til denne fremragende side.
    Dejligt at læse at man langt fra er den eneste i denne situation.
    Det har været ualmindeligt svært for familie og venner at kunne forstå dette problem. "det var jo bare knægten, der ville have opmærksomhed, når han var kommet i seng".
    Det var der dog mange der tog i sig igen, da de så filmene.

    SvarSlet
  27. Hej
    Dejligt at se at andre også har "problemet". Min dreng er i dag 9 år og har haft det siden han var helt lille. Jeg har prøvet alt og troede at det sidste vi prøvede virkede, men nej nu er det tilbage. Og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Lige nu er jeg meget tæt på sindssyge for jeg er frustreret og sover jo bestemt ikke ordentligt og aner ikke hvordan jeg skal "håndtere" ham nu... Så jeg er meget desperat men vender jo nok tilbage til at prøve det der gav virkning sidst. Fiskeolie og YlangYlang olie og Lavendelolie blandet sammen og sprøjtet i rummet inden sengetid...
    Men vi har prøvet mange ting. Dog ikke beroligende tabletter eller dråber til ham, men hvis der er nogen der har gode erfaringer med det, så sig frem.
    Han har anfald hver nat, de er så af forskellig styrke...
    Men det er super hårdt at blive ved med at have overskud til det efter 9 år.

    SvarSlet
  28. Kære forældre,
    Et par tips som har virket hos os.
    Vores søn er 5 år og har haft meget voldsomme anfald af natteskræk hver aften/nat i 4 ca. måneder. Vi er nu næsten helt fri!

    -ca 20 min efter han er faldet i søvn halvvejs vækker vi ham igen med rolige berøringer / aer ham lidt på ryggen og lidt beroligende snak - bare lige så han rører på sig. Det er som om vi på det tidspunkt kan "dreje" ham ind på det gode "sove-spor" og væk fra angsten.

    andre ting vi også gør:
    -ingen TV med nogen form for action eller uhygge
    -ingen TV tæt på sengetid
    -faste tidlige putte-tider
    -Ingen mad og drikke 1 time før sengetid
    -Kølighed i værelset
    -Ikke for meget tøj og dyne på.
    -ingen vild leg efter aftensmaden

    andet som vi har observeret:
    - forsøg ikke at vække barnet, det er umuligt og skaber mere panik
    -bevar roen under anfald - ingen høje lyde, TV, kald ikke på barnet det forstærker bare anfaldet og kommer med ind i "handlingen"
    -Stort set alt hvad vi har forsøgt at gøre under anfald har bare forstærket dem, så gør så lidt som muligt. Vi har erfaret at det er bedre at lade ham ligge i sengen istedet for f.eks at bære ham ind i sofaen (med mindre han selv springer ud af sengen). Bare vær der og tal stille i barnets øre og sig du er der og der ikke er noget der er farligt, at alt er ok osv. og vent på at han/hun falder til ro igen.
    -vores søn husker intet fra anfaldene og vi har valgt ikke at snakke ret meget om det med ham, fordi vi erfarede at det også gjorde ham angst og utryk at høre om sine egne anfald.

    JEg håber dette kan hjælpe nogen : )
    Line,mor til Sofus 5 år

    SvarSlet
  29. Jeg er simpelthen så lettet lige nu. Nej, hvor er jeg glad for at finde ud af, at der er andre der har børn, der er "besatte" om natten. Vores datter på 3½ har i perioder disse anfald. Det kan vare 2-60 minutter. Vi kan INGENTING gøre. Jeg er helt enig med de af jer der skriver, at det virker som om jeres barn er blevet besat af indre dæmnoner. Vores lille pige er reelt "som besat". Vi har haft de værste tanker om hvad hun fejlede, og så er det "bare" night-terror. Skønt at blive lidt mere rolig. Selvom det her ikke er nogen løsning på problemet, så alligevel af hjertet tak.

    SvarSlet
  30. Min søn har også de sidste 4 år lidt at Night Terror. Det er ganske forfærdelig at se. Jeg lagde dog mærke til at lige når han vågnede var han og hans dyne meget varm. Vi skiftede til en køligere dyne og satte blæser på når det var en varm nat. Han har ikke haft det siden.

    Hilsen
    Allan Rømer

    SvarSlet
  31. Vi oplevede første gang Night Terror da vores ældste søn i en periode "vågnede" og skreg vild af panik med store pupiller. Vi prøvede alt muligt uden meget held, og jeg græd flere gange af afmagt og sorg over at se mit barn være så bange. Nu er han 6 år og det er meget sjældent at han har et anfald. Det er blevet mildere og ofte går han blot i søvne eller mumler, hvilket jeg også selv gjorde meget som barn.

    Nu er vores yngste begyndt at have anfald af Night Terror, hvor han vild af panik sparker, peger og slår ud efter ting han ser i rummet. Ved et tilfælde fandt vi ud af at min mands dybe stemme beroligede ham. Når han begynder at brumme monotont og beroligende falder vores søn mærkbart til ro og det afkorter episoden. Jeg tænker det er i stil med indlægget om hypnose. I hvert fald er mit råd at forstyrre barnet så lidt som muligt. Det er vores erfaring at anfaldet af Night Terror bliver værre (og længere) jo mere vi rører og bærer rundt på vores børn!

    Varme hilsner
    Eva

    SvarSlet
  32. Til alle forældre som har børn der ikke kan falde i søvn selv og døjer med nightterror- tag fat i sovecoach.dk - det er den eneste og rigtige hjælp...

    SvarSlet
  33. Hej.. tilfældigt fandt jeg denne side. Det mest væmmelige jeg har oplevet. Min søn havde feber og drømte så, og skreg skreg og skreg.. nu sker det.. av av. .mit hoved.. det springer.. Jeg åbnede vinduet fordi han var så varm.. Men hvad kan man gøre.. Helt bange for det sker igen, og det er han også.. Mvh. Charltote

    SvarSlet
  34. Jeg er en dreng på 15 år, og har selv haft Night Terror. Mine startede omkring 9 år, og holdt op omkring 13 års alderen. Mine kom som regel månederne efter en omgang høj feber. Et råd som jeg ikke har set på denne side er: Få dit barn til at gå på toilettet med dig. Det er tit dér jeg er "vågnet op" efter en omgang Night Terror.

    Håber det kan hjælpe :)
    Hilsen Anton

    SvarSlet
  35. Hej Jørgen

    Jeg vil blot lige fortælle dig, og i særdeleshed dine læsere, der sikkert interesserer sig endnu mere for natteskræk lige pt, at jeg nu for anden gang i træk har haft held med at afkorte min søns anfald af natteskræk med af-hypnosen. Første gang brugte jeg tre forsøg - denne gang brugte jeg t forsøg, inden han lagde sig til at sove. Jeg filmede det i øvrigt i følge aftale med "ofret", men jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal vise ham det. Han er kun lige knap 8 år.

    Mange hilsner og tak
    Rikke

    SvarSlet
  36. Hej!

    Jeg er en pige på 19 år og jeg led under Night Terror i omtrent 3-4 år, fra jeg var 8-9 år. Jeg er dog vokset fra det nu.

    Dengang tog mine forældre mig med til en børnelæge, og der fik jeg altså konstateret Night Terror.

    Jeg husker, at jeg ikke måtte se tv og/eller spille computerspil mm. inden sengetid, da dette ville kunne fremtvinge anfaldene.

    En anden ting jeg husker: nævn aldrig barnets navn under et anfald - de forværrer det og man bliver endnu mere panisk og angst. Sæt dig ved barnet uden at sige noget eller uden at røre ved det - bare din tilstedeværelse fungerer som en trøst.

    Som flere af jer skriver, er jeres barn flov over at tale om et anfald dagen efter, hvilket jeg også kan huske, da man ikke kan huske noget. Det er ikke rart at få det at vide og det kan gøre, at man er bange for at skulle lægge sig til at sove om aften igen.

    Jeg tror Night Terror er arveligt, da begge mine lillebrødre har haft mange anfald af Night Terror. Vi er dog alle vokset fra det nu.

    Jeg vil lige sige, at man bør være opmærksom under disse anfald, da jeg i under et anfald pludselig løb ud til vores hoveddør og løb forvildet rundt i cirker ude på vores villavej, hvorefter min mor måtte løbe efter mig.

    For at folk måske vil få et indblik i, hvordan det kan føles at få et anfald, selvom det er meget svært at forklare (og huske!):
    Man er i en drøm/mareridt og ser drømmens/mareridtets omgivelser/personer mm., men på samme tid ser man virkelighedens omgivelser, sin mor og far. Det er som om man er i 2 verdner på én og samme tid. Og igen, vigtigt: sig aldrig navnet på barnet! Det gør det værre - been there done that.

    Mange hilsner
    Camilla

    SvarSlet
  37. Kommentar til Camilla:

    Hej Camilla

    Jeg er mor til en dreng, der lider meget af night terror. Derfor er jeg rigtig glad for, at du tog dig tiden til at skrive her - og give os andre den indsigt, som vi inderligt ønsker os. Tak også for tippet om ikke at nævne barnets navn.

    Mange hilsner
    Rikke

    SvarSlet
  38. Jeg har i dag for første gang hørt om Night terror, men jeg er overbevist om at det er det min søn lider af.
    Han er i dag 12 år og havde sit første anfald som 2-årig. Det har han haft i perioder gennem årene, men for to år siden tog det til og han havde 2-3 anfald om ugen. Han vågnede skrigende, bange og havde det samtidig som om at alting skete i for højt tempo.
    Vi gik til læge med ham , men han havde ingen bud på hvad der var galt. Han sendte dog vores søn til flere undersøgelser: CT, MR scanning, røngten af hjernen.
    Samtidig med disse undersøgelse tog vi ham med til kiropraktor, som satte nogle hvirvler på plads i nakke og ryg. Hun fortalte at hun havde andre børn med samme symptomer som vores søn, som hun havde hjulpet. Hans anfald stoppede øjeblikkeligt og det er meget få anfald han har haft efter. Han havde et par gange indenfor en uge her i efteråret, men vi tog straks til kiropraktor igen og så var det ovre igen.
    Her i aftes havde han så et anfald, han havde høj feber pga. influenza. jeg fortalte det til en kollega, som spurgte om jeg havde læst om Night terror, det havde jeg ikke..men det har jeg nu! og havde vi dog bare vidst det for længe siden.. :-)
    Men jeg kan helt klart anbefale jer alle at prøve med kiropraktor, det hjælper vores søn helt fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvilken "slags" kiropraktor går/gik I til med ham? En der justere med "knæk" eller med en lille "hammer"??? Kunne være jeg skulle prøve det da jeg har tænkt på det tidligere!
      Tak

      Slet
    2. Vi går hos en kiropraktor med stor erfaring med børnekiropraktik, det foregår meget stille og forsigtigt, men med lille knæk i nakke og ryg.. Og det virker :-)

      Slet
  39. Min søn på 7 snart 8 år kunne godt have udviklet Night Terror - jeg skriver "kunne godt" for hans symptomer er lidt anderledes og jeg vil høre om andre har oplevet noget lignende.
    Først så synes jeg det lyder som om det mest er drenge der lider af sygdommen... Min søn har været bange for natten vel nærmest lige så længe jeg kan huske:-( dog er det blevet helt galt især inden for den sidste uges tid. Han har også en meget livlig fantasi som flere andre også har nævnt.for godt 1 uge siden begyndte han at vågne kort tid efter han var faldet i søvn ved at grine nærmest hysterisk. Som om det hvert øjeblik kunne gå over i gråd... Første nat satte jeg mig hen til ham og han blev SÅ bange og skreg og slog efter mig - og i kender alle den følelse! ØV! Han skal altid på toilettet og det virker som om det hele letter bagefter og så får han igen hysterisk grineflip på vej ind i seng igen og falder så i søvn igen ret hurtigt.
    Synes der stod det "normalt" kun var 3-5 årlige der havde det, men når jeg læser her virker det som om der er mange i 6-12 års alderen med problemet!
    Jeg vil helt sikkert prøve nogle af rådene her.
    Held og lykke til os alle med NightTerror børn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er med sikkerhed night terrors du beskriver. De er nært beslægtet med søvngængeri.

      Slet
  40. Jeg datter på 4 der har lidt af det fra hun var omkring 6-12mdr og fuldstændig på samme måde som beskrevet med skrigeture, rædsel i øjnene så man blir helt bange og tror ens barn er besat, hvis jeg snakker til hende eller rører ved hende blir det hele meget værre. Det starter også her efter en time eller to efter hun er kommet i seng. For 3 uger siden havde hun anfaldene hver nat i 14 dage og jeg var ved at gå ud af mit gode skind og kontaktede min læge selvom jeg jo godt vidste at det ikke ville hjælpe og ganske rigtigt tog vi hjem med beskeden om at se det på og ellers ringe igen så der kunne blive sat en børnelæge på..
    Men nu har vi købt en drømmefanger og 7-9-13 er det som om det har virket, jeg tror nok ikke helt selv på den slags men hvis min dattet gør så er det i hvert fald en start.
    Har også hørt om en anden der har haft held af at bruge zoneterapi så det er mit næste træk hvis vi igem får en længere periode med anfald. Men bedst af alt er at vide at der sidder andre derude med samme problem så man ikke føler sig alene, dog er det stadig dybt frustrerende at være vidne til og meget hårdt når man som jeg alenemor ikke har nogle til at ta over en gang imellem.
    Det bedste jeg kam gøre er bare at sidde hos hende og vente på det går over, en tår vand kan også stoppe det selvom det er yderst sjældent jeg kan få hende til at drikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, et styk tid troede jeg at jeg var den eneste i verden der oplevede min søns natteskræk på den samme måde du beskriver det på, med tiden har hans anfald bleven mere intense, men så igår nat prøvede jeg 1, 2, 3 hypnose metoden og den virkede. Jeg læste for nogle år siden at man skulle holde barnet, men det virkede slet ikke hos os. Vi har også indført et times 'god nat' og stille ritual lige før senge tid, og nogle gange lidt afslappende musik, og jeg tror at det har haft virkning. Jeg synes ikke din datter skal gå i længere perioder med natteskræk fordi det tærer på alle parter - jeg kan huske hvor slidt man kan føle sig når natteamningen stod på. Held og lykke.

      Slet
  41. Hej
    Et spørgsmål hvordan har jeres børn det om morgnen er de meget trætte oven på nattens strabadser ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Min datter er ofte ret træt og svær at få op.

      Slet
    2. Kan huske fra da jeg selv havde night terrors at jeg var nærmest udmattet om morgenen. Havde os' nogle gange følelsen af angst i kroppen. Ellers så huskede jeg for det meste intet,og hvis jeg gjorde så var det kun brudstykker.

      Slet
  42. Åh, hvor dejligt at finde denne blok. Det er rart at finde nogen derved hvad man snakker om.
    Begge mine børn har haft night terror siden de var ca. 1 år. Hos min datter stoppede det da hun var ca. 3 men min søn der nu er 7 har det stadig. Jeg vil absolut prøve det trick med hypnosen - tak for tippet.

    Men hvad sker der hvis man ikke kan høre sit barn?

    Vi er nu ved at flytte rundt på soveværelser, så vores søn kan få et større værelse. Det bevirker at han sover længere væk fra os, men jeg er bekymret for hvad der sker hvis jeg ikke hører ham. Selv om jeg ikke kan komme i egentlig kontakt med ham, synes jeg alligevel det virker lidt at berolige ham. Stopper anfaldet bare af sig selv eller risikerer jeg har går i krampe eller lignende?
    Vil meget gerne høre om der er andre der har erfaring med det.

    SvarSlet
  43. Svar til Lisbeth.

    Vores søn bliver 8 år i morgen, og lider stdadig meget af natteskræk. Vores oplevelse er, at anfaldene bliver slemmere, jo længere tid der går, inden vi er der. Derfor opholder vi os næsten altid i nærheden af hans værelse om aftenen, hvor hans anfald kommer. De kommer aldrig om natten. Han har aldrig oplevet, at vi ikke kom i forbindelse med et anfald, og jeg foretrækker at lade det blive ved det.

    SvarSlet
  44. JV bragte en artikel lørdag 13/4 som er værd lige at læse
    Det var i tema avisen krydstogt+

    SvarSlet
    Svar
    1. Har du et link til denne artikel?

      Slet
  45. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,

      Jeg kan sige så meget at jeg har haft stor success med at behandle børn (mellem 6 og 14 år) med hypnose.

      Man kan læse lidt om hvad jeg laver her:

      nightterror.dk

      Mvh

      Brian Lagoni
      Coach og terapeut

      Slet
  46. Helt fantastiskt, har en søn på 5,5 år som har natteskræk, og jeg har ikke rigtigt vide hvordan jeg skal håndtere det - men så prøvede jeg igår med 1, 2, 3 - og den virkede, han kom tilbage til sig selv, men vågnede op, og fik et glas vand og faldt så derefter i søvn.

    SvarSlet
  47. Min søn på 3,5 år lider også af Night terror og har gjort det i et år.
    Det 1. anfald kom natten efter juleaften, hvor han slet ikke kunne kaperer alle dagens indtryk og spændingen ved sådan en dag.
    Jeg har efterfølgende gjort mig den erfaring at, det for min søns vedkommende, er dage med for mange afvigelser fra en rolig hverdag, der giver ham anfald. F.eks da vi var på ferie i sommers- der skete jo hele tiden noget nyt og spændende, leg ved poolen hele dagen og en masse nye indtryk, som resulterede i at han fik et anfald hver nat. Det kan også være når han kommer hjem til mig efter en weekend hos sin far, eller hvis han har været meget ked af det kort før sengetid.
    Derfor prøver jeg at skabe ensartede og rolige dage for ham og det hjælper på hyppigheden af hans anfald.

    SvarSlet
  48. Faldt bare lige over siden, da jeg har haft nogle voldsomme oplevelser med min søn på 3, de sidste par nætter..
    Han sparker, græder og skriger, mumler underlige ting og siger der er noget i hans næse.. det har været 3 timer efter han er kommet i seng og i nat varet i ca 45 min.
    Synes det var så uhyggeligt!

    SvarSlet
  49. Min søn er 10. han har haft natteterror så længe vi kan huske. Det er ikke så alvorlige anfald som mange beskriver her - enten vågner han med skrig og skrål og er helt utrøstelig og meget fjern, eller også går han i søvne på jagt efter toilettet. I begge tilfælde er han næsten umulig at nå ind til. Søvngængeriet begyndte først da han blev lidt ældre.

    For et år siden fik han kramper ca. 20 min efter han var faldet i søvn. Vi har fået ham undersøgt og han har børneepilepsi. Epilepsilægen forklarede os at natteterror er relateret til epilepsi. Og at den forresten ofte er arvelig.

    Drengens far havde også natlige episoder hvor hans forældre ikke kunne nå ham. De klarede det ved at lede ham ud på et lidt koldt badeværelsesgulv, hvorefter han var klar nok til at blive ledt tilbage i seng.

    Vores dreng er langt væk når han har natteterror, men ikke så langt at vi ikke kan få han tilbage i seng og sove efter 10 - 15 min. Det er vores oplevelse at natteterroren kommer når vores barn er for stresset eller træt.

    Tak for en god side - det trøster at vide vi ikke er de eneste der kender til det her.

    SvarSlet
  50. Vores søn har lige haft et anfald. Det var helt tydeligt, at han var angst. Han stønnede , spærrede øjnene op og holdt sig for munden, som om han ikke fattede, hvor forfærdeligt, det han så, var. Det var rigtig rædselsfuldt. Men I kender det jo. Jeg ”nyder” at læse jeres andres historier. Ikke at jeg ønsker det her for andre, men det er rart at vide, at vi ikke er alene med problemet.
    Få minutter inden anfaldet var jeg med ham ude på en lille søvngængertur til toilettet og tilbage til sengen igen.
    I dag brugte jeg Jørgens metode med afhypnose. Det virker. Der skal lige lirkes lidt med et par gentagelser, men det lykkedes. Og det var ikke første gang, jeg havde succes med denne. Det kan anbefales. Vores søn bliver 9 år i næste måned. Han har lidt af nattesskræk, siden han var 2 år. Han får ikke anfald så ofte mere, og vi kan ikke rigtig finde et mønster ud over, at det ofte optræder i perioder med ikke så lange mellemrum.

    SvarSlet
  51. ps: kunne der være stemning for, at vi opretter en Facebook-gruppe omkring emnet?

    SvarSlet
  52. Ville glæde mig vis der var en Facebook gruppe omkring dette

    SvarSlet
  53. Det bliver nok ikke mig, der tager initiativ til den Facebook-gruppe, for vi har ikke oplevet anfald i over to måneder. Det er den længste periode uden anfald siden, vores 9-årige dreng var 2 år. Han har været hos hypnotisør, fordi han tissede i sengen hver nat. Efter første session har han været tør. I over to måneder. Og som en sidegevinst er natteskrækken forduftet. Det er utroligt. Dejligt.

    Jeg fortalte hypnotisøren om den hypnoseudtællingmetode, Jørgen beskriver herover. Og at vi havde haft succes med den. Dog at vi ofte skulle bruge et par forsøg. Han foreslog, at man tæller til 5 eller 10, fordi barnet har brug for mere tid i situationen. Held og lykke alle sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mener: Siden første session har han været tør.

      Slet
  54. Vi har en søn på 8 der har haft night terror siden han var helt lille - på samme måde som de fleste af jer beskriver. Det kommer næsten altid når han har feber, men også i andre perioder. De seneste par år har han ofte reageret kraftigt over at skulle i seng. Han hader at sove siger han. Er det også noget I oplever?

    SvarSlet
  55. Vores søn, som i en alder af 9 år (tilsyneladende) er kommet over 7 års tilbagevendende night-terror, har aldrig været bange for at sove, for han har jo aldrig aldrig kunnet huske sine anfald. Tror du ikke det er mareridt, han er bange for nu?

    SvarSlet
  56. Hej.
    Håber i kan hjælpe mig lidt.
    Jeg har snakket med en sygeplejerske på børneambulatoriumet i en anden forbindelse og vi kommer ind på søvn.
    Jeg fortæller at min søn på 13 mdr endnu ikk har sovet igennem.
    Han vågner op med et sæt og skriger helt sindssyg, jeg går ind og tager ham op og giver ham lidt at drikke hvis det er muligt. Men nogen gange (ofte) så kaster han sig tilbage og gør sig helt stiv.
    Det eneste som virker er at få ordentligt kontakt til ham -kan være svært. Og så sidde og rokke lidt frem og tilbage han falder hen.
    Lyder det som night terror for jer andre?
    Han sover stadig ca 1 time om formiddagen og 3-4 timer til middag i seng kl 19;30 - 20 og vågner skrigende omkring kl 2 - 3.
    Håber på svar tilbage fra jer

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan godt lyde som Night terror. Min søn reagerede næsten sådan da han var baby. Men jeg kan se det i øjnene, nu også på den yngste. De er helt åbne, men glasagtige og han er ikke rigtig kontaktbar. Han kan nogle gange svare (den lille der er næsten 4) så nu vil jeg prøve hypnosemetoden der er beskrevet, evt lave en hvor jeg tæller lidt længere. Ellers er bedste råd, tal meget blidt, rør så lidt som muligt og pas på dit barn ikke kommer til skade, falder ud af sengen eller lignende. Min den lille kan løbe på stedet i sengen mens han skriger og så sidder jeg som en mur omkring ham, uden at rører ham, fortæller blidt at jeg passer på ham og bliver hos ham og så går det i sig selv efter 10 min til 1 1\2 time

      Slet