Den medicinske gennemgang af Night Terror

Alternative navne
Pavor nocturnus, søvnfrygt, nattefrygt, natterædsel

Definition

Night terror er en søvnforstyrrelse hvor en person tilsyneladende vågner fra søvnen i en skræmt tilstand.

Baggrund

Den normale søvnrytme gennemgår forskellige stadier, fra let døsighed til dyb søvn. Ved REM-søvn bevæger øjnene sig hurtigt (REM = Rapid Eye Movement), og drømme er mest almindelige i denne fase. Søvnen indeholder flere REM- og ikke REM faser.

Night Terror forkommer i stadie 4 (den dybeste søvn). Grunden er ukendt, men er oftest udløst af feber, søvnmangel, perioder med følelsesmæssigt stress eller konflikter.

Night terror er ligesom mareridt ved undtagelse af, at mareridt foregår ved REM-søvn og indeholder ubehagelige og skræmmende drømme. Mareridt er mest almindelige i den sene søvn (sen nat eller om morgenen).

Night Terror forkommer i den første del af søvnen. Barnet skriger eller græder ofte, og vil ofte ikke huske detaljer om oplevelsen. Nogle gange kan man føre samtaler med den drømmende - andre gange er barnet ikke kontaktbart.

I modsætning til Night Terror er mareridt almindelige fra tid til anden - især efter skræmmende oplevelser eller tv-programmer/film. En person med mareridt husker også ofte detaljer om oplevelsen og vil heller ikke være desorienteret efter drømmen.

Night terror er mest almindeligt hos drenge mellem 6 md. og 12 år - men kan også forekomme hos piger. Night Terror er mest almindelige hos børn mellem 3 og 5 år og meget mindre almindelige efter den alder. Night Terror kan være arveligt betinget. Anfald kan forekomme hos voksne - især ved følelsesmæssig stress eller efter brug af alkohol

Symptomer

• Pludselig opvågning
• Vedvarende frygt
• Skrig
• Sved / koldsved
• Forvirring
• Hurtig puls (140 - 170 sl./min)
• Ingen hukommelse om detaljer fra oplevelsen
   - kan ikke forklare hvad der sker
   - har en "fornemmelse" af skræmmende skikkelser/billeder
   - kan ikke huske episoden morgenen efter
• Kan ikke vågne
• Svær at berolige

Night Terror sker almindeligvis i den forste del af søvnen. Et "anfald" varer typisk 10-20 minutter, hvorefter barnet falder i søvn igen.

Undersøgelse

I de fleste tilfælde er undersøgelse hos lægen ikke nødvendigt. Hvis anfaldene er alvorlige (evt. med søvngang) eller gentager sig meget ofte, kan det anbefales at konsultere en psykolog.

Behandling

I de fleste tilfælde behøver barnet kun tryghed og trøst. Psykoterapi kan være passende i nogle tilfælde. Benzodiazepiner (Diazepam) brugt ved sengetid vil ofte reducere anfald, men enhver form for medicinering er ikke almindeligvis anbefalet ved Night Terror.

Prognose

De fleste børn vokser fra Night Terror. De husker som regel ikke hændelserne. Hos voksne kan stress reduktion og psykoterapi ofte hjælpe.

Komplikationer

• Søvnløshed (ikke almindeligt)

Hvornår skal du kontakte lægen:

• Hvis der er vedvarende eller ofte forekommende anfald.
• Hvis der opstår andre symptomer under anfald.
• Hvis der er skader.

Andet
Langt de fleste børn ophører med anfald når de er 10 år.

Lige et tip

Jeg fandt et par gode råd til de små, der efter sigende har svært ved at opnå resultater via "hypnose"-tricket:

• Minimum 1 times hvile eller søvn om eftermiddagen.
• Minimum 1 times hvile inden sengetid.
• Ingen vilde lege om aftenen, men afslappet leg.
• Ingen mad minimum 1 time inden sengetid.

Håber rådene gør en forskel.

Night Terror

Jeg har en dreng på knap 9 år med night terror. Han har i de sidste halvandet år haft anfald ca. en gang om måneden. Ikke så slemt, når man ved hvad det er.

Men her den sidste måneds tid, har han haft 3 nætter UDEN anfald. Virkelig opslidende. De af Jer, der har prøvet det, ved hvad jeg snakker om.

Lægen ved ikke noget om "lidelsen", men kan kun berolige os med at "det vokser han fra".

Jeg Googlede night terror for et stykke tid siden, og læste om en engelsk kvinde, der var nogenlunde lige så desperat som jeg selv. Hun havde forsøgt alt, undtagen medicin (som jeg ALDRIG vil proppe mit barn med).

Denne kvinde havde hørt/læst om søvnfaser i forbindelse med hypnose - og så en sammenhæng - da det er den samme bevidsthedsfase man er i under hypnose, som under night terror-anfaldene.

Nu har jeg prøvet det selv - og det virker rimelig godt. Hvor anfaldene normalt ville tage ca. 15-20 minutter, tager de nu ca. 2 min.

Her er fremgangsmåden:

Jeg siger med min roligste stemme:
"(Barnets navn), kan du høre mig?" (han svarer "ja"). "Nu tæller jeg til 3... Når jeg siger 1, bliver du træt... Når jeg siger 2, lægger du dig ned... og når jeg siger 3 falder du i søvn igen... Eeeeeet - du bliver træt... Tooooo, du lægger dig ned... Treeeee, du falder i søvn igen.

Samtidig aer jeg ham blidt midt på ryggen. Seancen skal muligvis gentages et par gange - men det virker! (for os)...

Jeg håber, nogle af Jer vil forsøge og melde tilbage, med Jeres erfaringer.

Mange hilsner

Jørgen